Du skulle meget gerne høre fra os indenfor et par dage! Ellers må du meget gerne skrive til: peter@lfbh.dk (børnehavens leder) eller ringe til os.
Opskrivningsregler:
Lundegårdens Frie Børnehave administrerer sin egen venteliste, hvorfor Greve Kommune ikke kan henvise pladser hertil.
Optagelse i børnehaven sker på baggrund af venteliste-anciennitet. Derfor opfordrer vi til, at jeres barn bliver opskrevet tidligst muligt i forhold til at sikre sig en plads i børnehaven.
Selvom der står mange børn på vores venteliste, skal du endelig ikke afholde dig fra at skrive dit barn på ventelisten, da der fra tid til anden er folk, som vælger at takke nej til pladsen, når de bliver tilbudt.
Det er vigtigt, at jeres barn også er skrevet op til en kommunal børnehaveplads i en kommunal institution via kommunens Digitale Pladsanvisning. I har altid mulighed for at takke nej tak til en plads, så det sikreste er at være opskrevet begge steder.
NB! Opskrivning på ventelisten til en privat daginstitution påvirker ikke på nogen måde din plads på den kommunale venteliste. Først i det tilfælde at du accepterer en plads i Lundegårdens Frie Børnehave sendes der besked videre til pladsanvisningen i Greve Kommune, om at du har fundet en alternativ børnehaveplads til dit barn.
Ca. 1 år før barnet skal starte i børnehave, er det muligt at sige, om barnet får plads eller ej. Så hvis det er vigtigt at vide, om barnet har en plads, så kan du kontakte leder Peter på e-mail peter@lfbh.dk for at få en status. Hvis du ikke foretager dig noget inden, så vil du senest 3 måneder før, barnet skal starte i børnehave modtage en e-mail, som fortæller, om I har fået en plads eller ej. Derfra skal du acceptere pladsen og underskrive en samarbejdsaftale.
Hvis Greve Kommune tilbyder jer en plads tidligere, opfordrer vi jer til at kontakte os straks med henblik på en tidligere start i børnehaven.
Se også vores Vilkår for optagelse 2015
Muligheden for en tidligere start før jeres barn er fyldt 3 år.
Greve Kommunes regler betyder: -at børn generelt først kan starte i børnehave den første i måneden efter de er fyldt 3 år, og – at der ikke længere er en generel adgang til tidligere overflytning til børnehave, fra barnet er 2 og 9 måneder. En tidligere overflytning kan dog ske, hvis der er særlige pædagogiske forhold, der taler for det, og forældrene ønsker det.
Særlige pædagogiske forhold kan være:
- Tilflyttere, hvor barnet ville skulle gå i vuggestue/dagpleje 1-3 måneder, før skift til børnehave.
- Hvis alle barnets kammerater skal starte i børnehave, fx en måned tidligere end barnet.
- Hvis barnet går alene i dagplejen eller privat pasningsordning med meget små børn/babyer.
- Hvis barnets dagplejer eller private pasningsordning ophører.
Hvad koster det?
Generalforsamlingen i børnehaven har besluttet at taksten skal øges med kr. 128,- i forhold til Greve Kommunes børnehave takst, og vi er også lidt dyrere på madordningen, så forældrebetalingen pr. 1.1.2025 ser således ud: Kr. 2.246,- + kr. 1.114,- for madordning, i alt kr. 3.360,- pr. måned.
Se og under FAQ